Finansiering af nyt tag: lån, tilskud og fradrag forklaret

Et nyt tag er sjældent et impulskøb. Det er en af de investeringer, der både kan ses, mærkes og regnes på: bedre beskyttelse mod vind og vand, et løft af boligens udtryk og ofte et stærkere energiregnskab, hvis du samtidig får efterisoleret eller tættere tagkonstruktion.

Alligevel er det ofte finansieringen, der afgør tempoet. Ikke om du vil have et nyt tag, men hvornår du kan få det gjort, og hvordan du gør det på en måde, der føles tryg i hverdagen.

Før du vælger finansiering: få styr på projektets omfang

Finansiering bliver markant lettere, når du kan beskrive projektet præcist: Hvad skal skiftes, hvilke tilvalg er nødvendige, og hvad er “nice to have”? En bank eller et realkreditinstitut vurderer ikke kun din økonomi, men også hvor robust planen er.

Et tagprojekt kan spænde fra ren udskiftning af tagbelægning til en samlet løsning med isolering, undertag, nye tagrender, ovenlys og ventilation. Og de poster lander ikke altid samtidigt i budgettet.

Et enkelt, konkret startpunkt er et tagtjek med et skriftligt oplæg og prisoverslag. TagGruppen A/S tilbyder et tagtjek/tilbud til fast pris (595 kr. + moms), og beløbet refunderes ved ordreaccept. Ved selve tagarbejdet arbejdes der typisk med delbetaling i rater, fx 50/50 eller 40/40/20 efter aftale (jf. deres salgs- og leveringsbetingelser på taggruppen.dk).

En god finansieringsplan kan sagtens starte med én side papir.

Lån til nyt tag: de mest brugte veje

De fleste finansierer et nyt tag med en kombination af opsparing og lån, hvor lånetypen vælges ud fra to forhold: pris og tidshorisont. Et tag har lang levetid, så det giver ofte mening at vælge en finansiering, der matcher perioden, hvor værdien er i brug.

Typiske låneveje er:

• Realkreditlån (renovering via friværdi): Lavere rente, længere løbetid, pant i boligen.
• Banklån/boliglån: Ofte kortere løbetid, kan være uden realkreditomkostninger.
• Energirenoveringslån: Målrettet energiforbedringer, kan have særlige vilkår.
• Forbrugslån/kassekredit: Hurtigt og fleksibelt, men typisk dyrere over tid.

Bankerne markedsfører flere “grønne” låneprodukter, hvor en del af projektet skal være energiforbedrende. Danske Bank har fx et boliglån målrettet energiforbedringer med oplyst fast nominel rente 2,79 % ved tilmelding til kundeprogram (10 års løbetid, op til 500.000 kr. med pant), se bankens produktinformation: danskebank.dk

Nordea har tilsvarende energilån med pant og mulighed for længere løbetid (op til 15 år) samt etableringsomkostninger/provision, se: nordea.dk

Hvis projektet er mindre, findes også energisparelån uden pant (typisk højere rente end boliglån), se: nordea.dk

Nedenfor er en praktisk sammenligning, der kan bruges som tjekliste, når du taler med bank eller realkredit. Tallene er eksempler fra udbydernes egne sider og ændrer sig over tid.

Et lån er ikke bare en rente. Det er også gebyrer, krav til dokumentation, mulighed for afdragsfrihed, og hvor meget fleksibilitet du vil have, hvis du samtidig planlægger andre boligprojekter.

Offentlige tilskud: når taget også bliver energiprojekt

Der findes normalt ikke et generelt tilskud til “nyt tag”. Til gengæld kan et tagprojekt udløse støtte, hvis det indeholder energiforbedringer, især isolering af tag/loft, og hvis boligen opfylder kravene i ordningen.

Den centrale ordning for mange husejere er Energirenoveringspuljen. Her kan der gives fast tilskud pr. m² til bl.a. isolering af tag/loft, og puljen henvender sig typisk til helårsboliger med energimærke E–G. Puljen åbner i runder, og midlerne fordeles efter først til mølle-princippet. Se Energistyrelsens omtale og adgang via SparEnergi: ens.dk og sparenergi.dk

For virksomheder er Erhvervspuljen et oplagt spor ved energibesparende projekter i bygninger, hvor støtteandelen kan være betydelig afhængigt af energibesparelsen. Se: sparenergi.dk

Det kan også betale sig at holde øje med lokale kommunale puljer til klimatilpasning eller grønne tage, men de er ofte tidsbegrænsede og har smalle kriterier.

Når du vurderer, om et tagprojekt kan passe ind i en pulje, hjælper det at tænke i disse spor:

• Isolering af loft/tag
• Udskiftning af tagvinduer som energitiltag
• Ventilation og tæthed
• Klimasikring (lokale ordninger)

En vigtig detalje: Støtteordninger kan have krav om, at arbejdet først må igangsættes efter ansøgning og tilsagn. Det påvirker tidsplanen, og det påvirker også, hvordan du binder entreprenør og finansiering sammen.

Fradrag: sådan får du noget tilbage via skatten

Skattefradrag er ikke det samme som tilskud, men det kan være et solidt bidrag til nettoudgiften, især når en del af projektet er “grønt” i fradragsreglernes forstand.

Fra 2025 er håndværkerfradraget op til 8.600 kr. pr. person, mens servicefradraget er op til 17.500 kr. pr. person (satser og regler kan ændre sig politisk, så tjek altid de aktuelle rammer). Kilder med oversigt: Bolius om fradrag 2025–2027

Det afgørende er, at fradraget typisk gælder arbejdslønnen, ikke materialer. Derfor betyder fakturaens specifikation meget. Betaling skal ske digitalt, og arbejdet skal udføres af en registreret virksomhed.

Her er en praktisk huskeliste, som ofte fanger fejlene, før de bliver dyre:

• Faktura: Arbejdsløn skal stå særskilt
• Betaling: Digitalt (kort, netbank, MobilPay)
• Dokumentation: Gem aftale, faktura og betalingskvittering
• Kombination: Undgå dobbelt støtte for samme udgift

Til tagprojekter er fradrag ofte relevant ved energitiltag i konstruktionen, fx isolering af tag/loft. Udskiftning af tagvinduer kan også være omfattet på arbejdslønnen, se eksempel og forklaring: haandvaerkerfradrag.dk om tagvinduer

Servicefradraget kan i nogle tilfælde være relevant for mere driftsnære opgaver omkring huset, fx visse renseopgaver, hvor det passer til reglerne.

Sådan samler du finansieringen i en plan

Når finansieringen lykkes, føles den næsten kedelig. Det er et godt tegn.

En stærk plan starter ikke med lånet, men med rækkefølgen: Hvilke tilskud eller fradrag kan komme i spil, hvornår skal de søges, og hvor meget skal finansieres her og nu? Og skal projektet deles op i etaper, eller giver det bedst mening at gøre det samlet?

En enkel arbejdsgang, som mange får ro i maven af, ser sådan ud:

1. Få overblik: Tagtjek, fotos, målinger, og et tilbud med klare tilvalg/fravalg.
2. Vælg energispor: Isolering, tæthed, ventilation, ovenlys, og hvad der kan udløse støtte/fradrag.
3. Afklar timing: Tilskud kan kræve tilsagn før opstart, og leveringstider påvirker lånets udbetaling.
4. Tal med långiver: Tag tilbud og projektbeskrivelse med, og bed om en samlet pris inkl. omkostninger.
5. Planlæg betaling: Rater til entreprenør plus eventuelle udbetalinger fra bank/realkredit.

Det vigtigste i dialogen med banken er, at projektet er gennemskueligt. Ikke optimistiske gæt, men realistiske valg.

En økonomisk tommelfingerregel: skil “tag” fra “energi”

I mange tilbud ligger der to forskellige økonomier oven i hinanden: den nødvendige vedligeholdelse og den energimæssige forbedring. Hvis du skiller dem ad i dit budget, bliver det lettere at se, hvad der kan finansieres billigst, og hvad der kan give fradrag eller tilskud.

Tænk på det som to mapper:

Mappe 1: Tagets funktion (tæthed, materialer, undertag, inddækninger). Mappe 2: Energi og indeklima (isolering, ventilation, ovenlys med bedre energiydelse).

Mappe 2 er ofte den, der åbner døren til Energirenoveringspuljen eller håndværkerfradraget. Mappe 1 kan være den, hvor realkredit via friværdi giver mest ro, fordi løbetiden kan være længere.

Hvad du typisk skal have klar, når du søger lån eller tilskud

Der er en god grund til, at mange tagprojekter trækker ud i starten: Det tager tid at samle de rigtige bilag. Når du har dem, går det til gengæld hurtigere både hos bank og i ansøgningsportaler.

Det er især disse dokumenter, der gør en forskel:

• Tilbud med specifikation af poster (gerne opdelt i materialer og arbejdsløn)
• Oplysning om energimærke, hvis du vil søge puljer målrettet E–G
• Kort projektbeskrivelse: hvad ændres, og hvorfor
• Tidsplan: forventet opstart og aflevering
• Billeder eller notater fra tagtjek, hvis der er skader eller risiko for følgeskader

Når du får entreprenørens tilbud, så bed om tydelighed. Ikke for at være besværlig, men fordi klarhed er det, der gør finansieringen smidig.

Små valg, stor effekt: sådan får du mere ud af samme budget

En tagudskiftning handler ikke kun om kroner og ører, men de rigtige valg kan give mere tag for pengene, også når finansieringen er stram.

Det kan være overraskende effektivt at prioritere de dele af projektet, der er dyre at ændre senere: undertag, isolering og tagets detaljer omkring gennembrydninger. Ovenlys, ventilation og tagrender kan planlægges, så de spiller sammen med både indeklima og fradragsmuligheder, hvor reglerne passer.

Og hvis du har brug for at dele betalingen op, kan en rateplan gøre det mere overskueligt i udførelsesperioden. TagGruppen beskriver netop delbetaling som en almindelig praksis ved nyt tag (fx 50/50 eller 40/40/20), så økonomien kan følge byggeriets fremdrift.

Det næste skridt er ofte det letteste: få taget vurderet, få tilbuddet gjort konkret, og lad finansieringen blive en praktisk beslutning i stedet for en barriere.